Effektivisér med skræddersyede forløb

Nexus giver dig omfattende funktionalitet til at strømligne din ordrehåndtering som du enkelt kan opsætte og optimere løbende.

Vil vi - og kan vi?

Disse to enkle spørgsmål er styrende for den indledende ordrebehandling. Nexus giver dig lynhurtigt overblik over eksempelvis kundens kreditstatus, ordre- og betalingshistorik samt din leveringsevne. Desto mere avanceret lagerstyring du anvender i Nexus, desto mere assistance får du til at styre din leveringsevne.

Opbyg dine egne ordreforløb

Ved hjælp af omfattende mulighed for at konfigurere ordrelister i Nexus kan du opbygge præcis de ordreforløb du har brug. Princippet er at enhver ordre har et forløb, og hopper fra liste til liste efterhånden som ordren behandles. Det giver dig overblik, og mulighed for at uddelegere hver liste til den rette funktion i virksomheden.

Selve konfigurationen af en ordreliste kan ses som et omfattende filter, der kun viser de ordrer der passer på filtrenes samlede krav. Filtrene kan arbejde med ordre-stati (der er 18 forskellige ordrestati i Nexus), tags samt tidspunkter såsom ønsket leveringstidspunkt, planlagt leveringstidspunkt osv. Kombinationsmulighederne er uendelige.

Ordre-tags er markeringer på selveordren. Tags sættes og fjernes med funktionsknapper, og kan opsættes med egne betingelser, både for ordrestati samt hvilke øvrige tags der findes - eller ikke findes - på ordren. På den måde kan du bygge behandlingstrin med tilhørende knapper, som bliver tilgængelige gennem ordrens forløb. Forskellige ordrelister kan henvende sig til forskellige funktioner i virksomheden: En simpel konstatering af et forfaldent udestående i ordremodtagelse sendes videre til et dybere kreditcheck i jeres bogholderi. Pluk og pak-listen er lagerets løbende fokus, og forsendelsen kan arbejde med de ordrer hvor plukket er gennemført. Adgangen til de enkelte ordrelister administreres af det avancerede rettighedssystem.

Ved at konfigurere Nexus til den måde som I ønsker at arbejde på tilpasser Nexus sig til din virksomhed - og ikke omvendt.