Styrk din produktpræsentation med Nexus PIM
Du vil elske det centrale vedligehold, og at der kun findes én sandhed om hvert produkt.
Når vi skal handle vil vi gerne i kontakt med nogen, der ved hvad de taler om. Vi ønsker en kompetent handelspartner, som vi tror på kan rådgive os godt. Ved at have fyldige produktpræsentationer online sender du et klart signal om, at produktviden er vigtig for din virksomhed, og at du dermed søger at have kompetencer, som du kan dele med dine kunder.
Produktbeskrivelse
Du kan skrive og med lethed gemme de sprogvarianter du ønsker i Nexus. Med flere felter til både korte og længere beskrivelser kan du undgå at gentage dig selv, og du kan arbejde med catch lines, punktopstillinger og nøgleord når du skriver indholdet.
Indbyrdes relationer
Relationerne mellem dine produkter er noget af de vigtigste at fremhæve - hvad passer sammen? Dels er der et potentiale for mersalg, men lige så vigtigt hjælper du dine kunder til at træffe informerede valg, hvor muligheder matches med behov. Du vælger relationens art, eksempelvis reservedel, nødvendig del, alternativ osv, og du kan valgfrit vælge at knytte en multisproget kommentar til hver relation du knytter.
Specifikationer
Produktspecikationer kan bruges til at forenkle præsentationen af relativt ens produkter (eksempelvis størrelser/farver/etc) såvel som til at beskrive egenskaber. Egenskaberne kan bruges alene som en grundig specifikation af produktet, såvel som til at sammenligne egenskaber med andre produkter for at finde frem til bedst match. Du opsætter og definerer selv dine parametre, og specifikationssystemet i Nexus er meget fleksibelt.
Billeder
Den indbyggede skaleringsmotor i Nexus sørger selv for at danne alle de størrelser der bruges i lister, fliser, i kurven, på produktkort mm. Det betyder at du blot indlæser det største og bedste billede du har, og så klarer Nexus den øvrige optimering. Du kan arbejde med ét primært billede pr. produkt samt med et valgfrit antal sekundære billeder.
Det er ikke kun dine kunder der vil drage nytte af, at du beriger hvert produkt i kataloget med fyldige beskrivelser, billeder, specifikationer, produktrelationer og dokumenter. Ved at have jeres produktviden fastholdt i et IT-system som Nexus gør du flere af dine medarbejdere i stand til at hjælpe kunder, og du bliver mindre afhængig af nøglemedarbejdere, som er svære at undvære ved ferier, sygdom osv.
Dimensioner, vægt og tariffer
Til brug for fragtberegning er en vares fysiske dimensioner gavnlige at have registreret, samt tre typer af vægt: bruttovægt, nettovægt og volumetrisk vægt. I Nexus gemmer du let denne information på hvert produkt, og du kan også let batch-indlæse informationen på flere produkter der deler egenskaber. GTIN-nummer, toldtarifkode og oprindelsesland er andre egenskaber der kan lette din hverdag.