Integrationer

Med Nexus samler du alle dine daglige driftsbehov i én IT-platform og slipper for komplicerede integrationer, der hele tiden skal udveksle data. Det er en rigtig god ting, der øger robustheden og sænker omkostninger.

Elektronisk fakturering

Det er selvfølgelig nødvendigt at kunne kommunikere effektivt med sin omverden, og flere og flere virksomheder har fokus på NemHandel, som er statens bud på en standard til udveksling af transaktionsbilag. Med Nexus kan du tilvælge både NemHandel (ofte også omtalt som OIOUBL) som et modul. Dine rutiner i Nexus ændres ikke, og du vælger på kundeniveau om du vil udveksle transaktionsbilag (såsom fakturaer) digitalt via NemHandel.

Indbygget API

Med API'et i Nexus kan dine kunder forbinde deres eget IT-system til Nexus og forespørge på data om produkter, priser, tilgængelig og meget andet. API'et kan være en genvej til at opbygge og vedligeholde specielt produktdata hos dine forhandlere og salgspartnere, men der er også mange andre anvendelsesmuligheder.

Raymeon Orbit

Hvis du ønsker at anvende Raymeon Orbit B2C handelsplatform er det API’et der forbinder Nexus og Orbit med hinanden, og her leverer Raymeon en færdig integration. I Nexus administrerer du alle produkter, og vælger om et produkt også skal være tilgængeligt i Orbit. Du kan godt arbejde med flere Orbits, og individuelt styre hvilke produkter der vises i hvilken Orbit. Ordrer fra B2C-kunder, der er afgivet i Orbit, sendes via API’et automatisk til Nexus, hvor ordene kan behandles.

Raymeon Glow

Driver du butikker er Glow dit cloud-forbundne kasseapparat, der giver dig live indsigt i hvad der sker i dine butikker, og en enkel dagligdag i butikken. Glow er integreret med Orbit, sådan at dine B2C-aktiviteter samles i samme platform. Produkter og priser kommer til Glow fra Nexus så du opnår et ægte centraliseret produktkatalog og centralt vedligehold. Du vedligeholder også knapperne i Glow fra centralt hold.

Glow kan køre i en offline-tilstand, og synkroniserer automatisk offline-transkationer når forbindelsen til nettet reetableres. Offline-tilstand kan forekomme ved midlertidige nedbrud af interforbindelsen i butikken, eller hvis du vil køre Glow fra eksempelvis en tablet på en messe, en pop-up shop osv. Integrationen er sømløs og kører automatisk i baggrunden.