Indkøb & lagerdrift

Ved at have styr på både dit lager og din indkøbsfunktion kan du lagerføre mere præcist og korrekt i forhold til de løbende varebehov. Det giver dig en lavere risiko, gavner din likviditet og øger lagerets omsætningshastighed - altsammen vigtige forudsætninger for din fortsatte vækst.

Nexus giver dig mulighed for at vælge mellem tre forskellige lagermodeller, som du indstiller pr. produkt. Lagermodellen vælger du udfra dit behov for indsigt, din ønskede præcision samt dine ressourcer til at pleje lageret.

Binær lagermodus

I binær-modus skelner Nexus om et produkt er på lager eller ikke-på-lager. Enten eller. Funktionen er enkel at komme igang med, og er fin til eksempelvis ikke-fysiske produkter. Da der ikke skal vedligeholdes konkrete antal er funktionen meget enkel at bruge. Har du ikke tidligere lagerstyret vil du opleve store fordele selv med binær-modus.

Simpel lagermodus

Med simpel-modus registrerer du et optalt antal varer og registrerer tidspunktet for optællingen. Varer allokeres automatisk til indkomne ordrer i den rækkefølge som ordrerne indkommer, og nedskriver automatisk det disponible antal. Når fakturaen udstedes nedskrives den fysiske beholdning. Der er enkelt at tilføje leverancer til seneste optælling.

Avanceret lagermodus

Hvis du har brug for eksempelvis lokationsstyring, indkøbsordrer, styring af forventninger samt en meget præcis sporing af dine kostpriser skal du bruge avanceret modus. Du vil arbejde med lagerprodukter, som er de enheder du lagerfører. Nexus holder styr på hver enkelt enhed, fremfor blot et samlet antal. Lagerprodukter knyttes til et eller flere katalogprodukter. Det giver også mulighed for bundles, erstatningsvarer og andre smarte funktioner. Avanceret modus er et tilvalg til Nexus


Læs mere om