Skal dine kunder have færre valg?
Selv helt simple valg - "vil jeg have den i rød eller blå?" - kan være bremsende for en beslutning. Har vi for mange muligheder føler de fleste at de hellere må overveje det hele igen. I mange tilfælde bliver for stort udvalg lig med ingen beslutning.
Vi har måske alle prøvet at tænke “Da den røde vist ikke er på lager, så tager jeg den blå!”, fordi grundlæggende har vi gjort op med os selv, at vi gerne vil købe. Men det var reelt en lagerstatus der traf valget for os om hvilken, mere end os selv.
Begrænset udbud kan dermed hjælpe os med at træffe valg - måske fordi vi fornemmer, at en af mulighederne er ved at forsvinde. Var den røde variant næsten udsolgt kunne valget dermed være falde ud til rød i stedet for blå, i eksemplet ovenfor, udfra psykologiske principper om mangel og dermed hvad andre (sikkert) har valgt.
Ved at tænke over disse ting kan du få en ganske stor indflydelse på hvad dine kunder vælger. Det er værd at huske på når du skal optimere din forretning.
Varianter af samme produkt betyder større binding af kapital for dig, da du skal lagerføre flere produkter. Du bør overveje, hvordan et udbud af flere varianter potentielt påvirker dit salg, og om det er en god forretning af binde likviditet i flere varianter af den samme vare, fremfor andre varer, der bedre komplimenterer og udbygger dit samlede sortiment - og dermed giver bedre muligheder for mersalg, da en komplimenterende vare flytter valget væk fra "enten-eller" til måske "både-og".
Hvordan finder du ud af det?
I Nexus kan du bruge Produktmix-rapporten til at få indsigt i hvilke varer der sælger til hvem, hvornår. Du arbejder reelt med to produktmix: Det samlede sortiment som din virksomhed udbyder, og det sortiment som din virksomhed faktisk sælger. Produktmix-rapporten ser på dit realiserede mix, altså salget.
Via Produktmix-rapporten vil du opnå indsigt du ellers ikke har let ved at få, og visse varer - som du troede egentligt solgte okay, vil måske vise sig at omsætte (og indtjene) skræmmende lidt i forhold til den kapital der er bundet.
Er din virksomhed som de fleste andre virksomheder i vækst, så er fri likviditet en mangelvare, fordi kapitalen er bundet i lager og debitorer. Ved at optimere dit produktmix og de mængder du lagerfører kan du frigive væsentlig kapital til din fortsatte vækst, og tilstræbe at du omsætter og indtjener fornuftigt på mest muligt af din lagerbinding.